Forside
 
Bindslevs-plads
 
Gjern
 
Kjellerup
 
Them
 
Om Skolen
  1. BILLEDKUNST

    Billedkunst

    Indenfor billedkunst vil du opleve at arbejde med mange forskellige former og stilarter. På holdene bliver der taget udgangspunkt i at skabe fællesskab mellem de forskellige elever og deres ideer. Eleverne på hvert enkelt hold følges med hinanden i årene fremover, således opbygges undervisningen så den følger elevernes udvikling.

    Klik på et tilbud:





     
  2. TEGNESERIE

    Tegneserieholdet (for begyndere)



    » Online Tilmelding

    Tegneserieholdet fra 2. kl. (for begyndere)
     
    Er du vild med tegnefilm og tegneserier?
    Batman? Yu-Gi-Oh? Walther og Trofast? Disney? Star Wars?.
    Så er Tegneserie- og Animationsholdene måske lige noget for dig.
    Vi laver figurlayouts, baggrunde og skøre historier.
    Alle kan være med uanset hvor meget erfaring man har med at tegne/animere.
    En gang om året udkommer årets tegneseriealbum fra tegneholdet og animationsholdet laver deres egne animationsfilm med lyd, bl.a. modellervoksfilm og pixilation på computer.
    Du arbejder med dine egne figurer eller kan lærer at tegne/modellere dem du er vild med.



    Lærer: Peter Lovdal
    Tid: Man. 17.00-18.20
    Start: 26.08.13
    Lokale: Billedkunst
    Antal uger: 30
    Hold nr: 831
    Pris: 1.500 kr. + 75 kr. for
    Kreaklubben, ½ pris hvis du går til instrumental undervisning .

     

  3. ANIMATION

    Animation (for øvede)


    » Online Tilmelding

    ANIMATION for øvede
     
    Er du vild med Disney? Walther og Trofast? Anime? Superhelte?
    Så er Animationsholdet lige noget for dig.
    Mange af eleverne har arbejdet før med tegneserier og animation.
    I løbet af året vil vi tegne, modellere og lave vores egne animationsfilm på Mac Music Boxene.
    Der vil også være mulighed for at lave tegneseriesider til årets album hvis I har gode ideer.
    På holdet vil der både være mulighed for at dele erfaringer og fordybe sig i animationen og tegningens kunst.
     
    BEMÆRK: Eleverne vil i denne sæson få mulighed for at arbejde selvstændigt efter endt undervisning.
    Eleverne kan i princippet blive indtil klokken 18.00, hvor der vil være fælles afslutning.
    Dette vil give dem mulighed for at kunne fordybe sig i deres projekter. Underviser Peter Lovdal er til stede i lokalet ved siden af når de arbejder selvstændigt.
     
    Lærer: Peter Lovdal
    Tid:
    Man. 15.20-17.00
    Start: 26.08.13
    Lokale: Billedkunst
    Antal uger: 30
    Hold nr: 830
    Pris: 1.500 kr. + 75 kr. for
    Kreaklubben ½ pris hvis du går til instrumental undervisning.






     
  4. BILLEDKUNST TALENT

    Billedkunst Talent Fredag

    Tilmelding til musiktalent undervisning er her



    Talent Billedkunst
     
    Undervisningen: Billedtalentholdet er for dig som arbejder seriøst og målrettet med billedkunst. Undervisningen på dette hold tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og interessefelt, hvor billedkunstlæreren giver individuel vejledning og hjælp med igangsættelse af ideer til fordybelsesprojekter. Læreren vil introducere nye teknikker eller en ny kunstners værker, som kan virke som øjenåbner for nye ideer og udtryksformer for eleverne. Der vil desuden blive inviteret forskellige gæstelærere til projekter i løbet af året. Resten af tiden arbejder eleverne på deres egne projekter.

    Udstillinger og ekskursioner: På billedtalentholdet skal vi i løbet af de 30 uger også på besøg hos kunstnere i deres værksted og se udstillinger på forskellige museer/gallerier. Du vil komme til at udstille dine billeder sammen med de andre elever på holdet helst på et offentligt sted i Silkeborg, og du vil selvfølgelig også være med til Den Kreative Skoles Forårsudstillingen. Når du deltager på billedtalentholdet, giver det dig mulighed for at snakke med andre unge på din alder, som også arbejder målrettet med at lave billeder.

    Tid: Undervisningen omfatter i alt 30 ugers undervisning. Selve undervisningen er hver fredag 15:00 – 16:15, hvor billedkunstlæreren vil stå for undervisningen. Der er dog mulighed for at arbejde i billedkunstlokalet allerede fra kl. 14:00 samme dag og frem til kl. 18:00, når eleven har behov for yderligere fordybelse i egne projekter.

    Optagelseskriterier: Billedtalentholdet er for elever som går i 6. klasse og opefter. Du behøver ikke gå på et andet billedkunsthold for at gå på dette hold, men det vil nok være det mest givende for dig. For at blive optaget på dette hold skal du kunne arbejde seriøst og selvstændigt med billedkunst – med det menes der, at du skal være god til at finde på nye ideer til at lave nye billeder, og du skal kunne fuldføre dem.
     
    Lærer: Christina Blaabjerg
    Tid: Fre 14.00-18.00 (selvstudium, heraf 75 min. kl. 15.00-16.15 med lærer).
    Start: 30.08.13
    Lokale: Billedkunst
    Antal uger: 30
    Hold nr: 845
    Pris: 2.500 kr. + 75 kr. for
    Kreaklubben.