Forside
 
Bindslevs-plads
 
Gjern
 
Kjellerup
 
Them
 
Om Skolen
  1. FABULATORIET

    Fabulatoriet

    Musik, sang, dans og billedkunst for alle børn i dagpleje, vuggestue og børnehave
    Fabulatoriet er dagplejens, vuggestuens og børnehavens nye ”rum” for glæde, nysgerrighed og fortrolighed med billedkunst, dans og musik, med rim, rytmer og sange. Børnene lærer igennem musik, sang, dans og billedkunst nye måder at udtrykke sig på, som de bruger i hverdagens leg. 

    Fabulatoriet tilbyder i 2012 40 årlige musik-, danse- og billedkunstforløb forestået af professionelle musikpædagoger og dansere fra Den Kreative Skole samt efteruddannelse af hele personalet i dagpleje, vuggestue og børnehave.

     




     Læs mere om Fabulatoriet her:





     
  2. HISTORIER I SPIL

    Historier i Spil

    Projektet Historier i Spil skal give børn og unge med stor interesse i at fortælle og skrive historier mulighed for at finde et fællesskab at samles og udvikle sig i. Dette gøres gennem skrive- og fortælleværksteder ledet af professionelle forfattere. Derudover vil projektet arrangere regionale sommercamps, hvor børnene og de unge kan mødes på tværs af regionen og udveksle og få fælles erfaringer og oplevelser. Desuden er det målet, at eleverne skal kunne dyrke deres fælles interesse på tværs af geografiske skel gennem virtuelle netværk.


    Det er projektet mål over de næste tre år at tilbyde forfatterworkshops på folkeskoler og folkebiblioteker i region Midt samt etablere flest mulige forfatterskoler i regionens kommuner, således at alle regionens børn og unge har mulighed for at benytte sig af tilbuddet.
     
    Se en kort beskrivelse af projektet på Youtube

    Se hele projektbeskrivelsen
    ”Historier i Spil - Fortælle- og skriveværksteder for børn og unge i Region Midtjylland”
     
      
  3. E-MUSIK

    E-Musik

    Du kender sikkert nogen af dem - Trentemøller, Hej Matematik, Spleen United samt "old school" navne som Jean Michel Jarre, Tangerine Dream og ikke mindst Kraftwerk

    Fællesnævneren er ELEKTRONISK MUSIK! I undervisningen går vi bag om teknikken og lærer fra bunden, hvordan man komponerer og opbygger musik i denne spændende stil.

    Vi arbejder med samplere, synths, loops, filtre, effekter, MIDI, automatisering, sequencing, MATRIX editering, event lister og meget meget MEGET mere!

    Du lærer også grundlæggende lydteknik, såsom harddisk recording, bouncing, dithering, miksing og mastering således at du er godt udrustet til at få lavet en god lyd på dine kompositioner.




    Vi arbejder på mac's med sequencerprogrammet LOGIC PRO, et af de mest innovative programmer til musikproduktion på markedet.

    Vi starter fra bunden, så alle kan være med. Du behøver heller ikke kunne spille på et instrument bare du har lysten.

     





     
  4. SKOLERNES NYTÅRSKONCERT

    Skolernes Nytårskoncert

    ”Skolernes Nytårskoncert” er et samarbejde mellem ”Silkemus” Silkeborg Musiklærerforening og Den Kreative Skole. Samarbejdet resulterer i 3 koncerter i ”Jysk Musik- og Teaterhus” for 4. og 5. klasser fra hele kommunen + 2 offentlige aftenkoncerter med entré. De medvirkende er 100-200 korbørn fra kommunens skolekor som danner Skolernes Nytårskoncert.

     

    Nytårsorkestret består af Sejs Blæserne, MIUS, Mifune og Fløjteriet som er strygere og blæsere fra DKS, suppleret af øvrige musikere fra Den Kreative Skole. Desuden indgår billedskole og dansehold i den festlige opsætning. Der medvirker hvert år både vokale og instrumentale solister som en del af det alsidige program. Genren er både klassisk og rytmisk musik. ”Skolernes Nytårskoncert” planlægges af udvalg med tovholder fra Den Kreative Skole: Søren-Kristian Frydenlund-Vad.








     
  5. A TECHNICOLOR DREAM

    A Technicolor Dream

     

    Baggrund

    Mulighederne for at udfolde sig kreativt på computer ekspanderer kraftigt i disse år, både i musik, billedkunst, film, performance, animation, visuals, video, installationer og lign. Specielt når de forskellige kunstretninger kombineres til et fælles udtryk  opstår der spændende og uventede former.
    Så vi brænder for at vise hvor spændende og kreativ en computer kan være og udbrede kendskabet til brugen af computer inden for de kreative fag, til fælles glæde, samvær og kreativitet!!

    Det gør vi ved at udbyde workshops, seminar, foredrag og events/koncerter.
     
     
    ATDC Part2/Part3 og samarbejde

    En gang om året afholder vi “A Technicolor Dream” (ATCD).  Sidste år var det Part 2 i september.
    I år er det Part 3, d. 8. og 9. november på Campus Bindslev, Bindslevs Plads i Silkeborg.

    Arrangementet er arrangeret af Den Kretive Skole, Silkeborg i et samarbejde mellem ATCD – Den Kreative Skole, Silkeborg Bibliotek, Upcome – Silkeborg, NO9 International Electronic Music Festival og Højskolen – Performers House. 
     
    Støtte og sponsorer
    Projektet er bla. støttet af: LAG, Region Midt, Statens Kunstråd, Nordea, Arbejdernes Landsbank, DMF
     
    Se mere på vores hjemmeside: atcd.dk