Skip to the content

Børnenes Kulturdag 2020

Kom til åbne værksteder på Den Kreative Skole

Har dit barn lyst til at folde sig ud igennem dans, rytmik, musik eller animation? Her på skolen kan dit barn slippe sin kreativitet løs i forskellige, spændende værksteder, når Den Kreative Skole -ligesom en masse andre kulturaktører- slår dørene op for et brag af en kulturfest for børn d. 22. marts.

Værkstederne starter kl. 11:00, kl. 12:00 og igen kl. 13:00. Der er gratis entré.

DANSEVÆRKSTED
Dans dig glad til sjov og anderledes musik og lad fantasien sætte gang i kroppen. Ta’ din mor, far, eller bedsteforældre i hånden og byd dem op til dans. Alder for børn ifl. Voksen er 4-8 år

MUSIKVÆRKSTED
Vi blander sang, leg og bevægelse med spil på instrumenter. Vi inspirerer til at opleve glæden ved musikken og sammenspillet. På Musikværkstedet udvikles mange af børns vigtige kompetencer både socialt og indlæringsmæssigt. For dig på 5-9 år.

CELLOVÆRKSTED
Her kan du høre børn, som har lært at spille cello og du kan prøve at få instrumentet i hånden – der bliver både øvet og improviseret.

RYTMIKVÆRKSTED
Kom og vær med til at spille, synge lege og danse – for dig på 0-5 år og dine voksne.

BILLEDVÆRKSTED
Elsker du at være kreativ, tegne og male? Så kom og vær med i billedkunstværkstedet. Du får mulighed for at afprøve forskellige maleteknikker, eksperimentere med forskellige materialer og lave små kunstværker, som du kan tage med hjem.

ANIMATION
Tryllekunstneren Magic tryller alt om - Der er intet, absolut intet, der er som det plejer. Vi bruger Green Screen, Stop Motion, Lyddesign og andre virkemidler. Workshoppen er åben for alle aldre - kom glad og vær med.

VOLINVÆRKSTED
Kom og prøv kræfter med violinen – vi skal i fællesskab undersøge, hvordan man holder på en violin, hvordan man får den til at sige noget og så skal vi til sidst se om vi kan spille lidt sammen. Det er mest for børn på 5-9 år.

 

Se hele programmet og læs om alle de mange oplevelser på Børnenes Kulturdag her