Stine om sit fag
”Dans er for mig den perfekte kombination af kunstnerisk kreativitet og fysisk træning. I dansen smelter musikken, udtrykket og bevægelsen sammen, og man kan blive ved med at udforske og opdage nye facetter. Samtidig kan man blive ved med at forbedre sin teknik – uanset hvilket niveau man er på.”
Undervisningen
”Det skal være lysten, der driver værket. Derfor gør jeg meget ud af at skabe en god og tryg stemning i dansesalen. Jeg elsker de timer, hvor man bliver så opslugt at man glemmer tiden – og hvor spejlene dugger til af det hårde arbejde.”
Baggrund
Stine har en grunduddannelse fra MBT Danseteater (2001) og er uddannet Danselærer i Specialfag ved De Danske Danseskoler (2005). Derudover har hun læst en bachelor i Dramaturgi og Musikkultur ved Aarhus Universitet (2007).
I sit kunstnerisk virke har Stine koreograferet og medvirket i en lang række musicals på diverse scener rundt omkring i det jyske teaterlandskab.
Stine har undervist på Den Kreative Skole siden 2006.