Kan du lide at danse, selv finde på trin og optræde for et publikum? Så er denne uge lige noget for dig!
Vi skal nemlig lave en danseforestilling på bare 4 dage! - og den 5. dag opfører vi den i Jysk Musikteater i Silkeborg, hvor andre DanseBALLADEN-grupper også kommer.
Du skal sammen med en professionel koreograf selv være med til at lave koreografien. Det bliver hårdt men mega sjovt og udfordrende. Vi arbejder med moderne dans, improvisation og kreativ dans! - Og du behøver ikke nødvendigvis at have en masse danseerfaring.
Vi danser fra kl. 10-15 mandag til torsdag. Fredag. kl. 10-19 er vi i Jysk Musikteater, Silkeborg. Kl. 17 til ca. 18 er der forestilling i Jysk Musikteater, og her kan du invitere dine forældre og søskende.
Så er du 10-15 år og har lyst til en spændende uge med masser af dans og ikke mindst møde nye venner, så skynd dig at tilmelde dig!
Vi glæder os til at danse med dig!
Tilmeld dig her SENEST fredag d. 3. juni
OBS hvis du skal tilmelde flere deltagere: du kan kun tilmelde én deltager ad gangen