Vi skal nemlig lave en danseforestilling på bare 4 dage!
- Og den 5. dag opfører vi den i Jysk Musikteater i Silkeborg for et stort publikum, hvor andre DanseBALLADEN-grupper også kommer.
Du skal sammen med en professionel koreograf selv være med til at lave koreografien. Det bliver hårdt men også mega sjovt og udfordrende. Vi arbejder med moderne dans, improvisation og kreativ dans! Og du behøver ikke nødvendigvis at have en masse danseerfaring.
Vi danser fra kl. 10.00-15.00 de første fire dage i ugen, og fredag giver vi den ekstra gas fra kl. 10.00-19.00 i Jysk Musikteater, Silkeborg. Fra kl. 17.00 til ca. 18.00 er der forestilling i Jysk Musikteater, og her kan du invitere dine forældre og søskende.
Så er du 10-15 år og har lyst til en spændende uge med masser af dans og nye venner, så tilmeld dig! Det bliver mega sjovt! Vi glæder os!
Hvad skal jeg ellers vide?
* Hvis du skal tilmelde flere deltagere: du kan kun tilmelde én deltager ad gangen.