Skip to main content

Alle fag

Band for begyndere (0.-3. kl.)

Har du lyst til at være en del af et musikalsk fællesskab og prøve at spille på forskellige instrumenter, så er holdene her lige noget for dig!

Her blander vi sang, leg og bevægelse med spil på enkle instrumenter. Du vil komme med på opdagelse i rytmer og sammenspil og derigennem opleve glæden ved musik og fællesskab. Du kommer også til at prøve Music Mind Games, som er musikteori for børn, og vi er helt sikre på, at du også får en masse inspiration til at spille et instrument selv. 

Du udvikler dig også meget af at være musikalsk sammen med andre, både socialt og indlæringsmæssigt, og hvis du har lyst, vil du også få tilbud om at optræde til fx til koncerter sammen med os.

Vi har det rigtig sjovt og godt sammen, og vi glæder os til at møde dig!

Pris: Gratis hvis du får instrumental undervisning (solo eller småhold) på Den Kreative Skole ellers 1.950 kr.
Start: Uge 35
Antal undervisningsuger: 31

OBS. Det kan blive nødvendigt at justere starttidspunktet for de decentrale hold en lille smule, afhængig af hvornår eleverne får fri fra skole og evtuelt kan nå frem med bus.

Meld dig ind i Kreaklubben for 75 kr.! 
Vi opfordrer alle elever til at melde sig ind i Kreaklubben. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler. Læs mere om Kreaklubben.
Band for begyndere (0.-3. kl.)

Vælg ønsket hold og tryk tilmeld:

Tilmeld