Småhold KLAVER
... er for dig, der gerne vil spille klaver – uanset om du er nybegynder eller har spillet i 1-2 år.
Det skal være både sjovt, hyggeligt og inspirerende at lære at spille sammen med andre, og på småholdet er der både god tid til musikken, men også tid til fællesskabet og sammenspillet.
Vi lærer om noder, rytmer og akkorder – og sammen med dine klaverkammerater øver, lytter og hjælper vi hinanden, så vi udvikler os sammen. Imens lærer vi hinanden at kende, og så husker vi at have det sjovt, mens vi spiller musik.
Der er op til 6 deltagere på et hold.
OBS: Holdet i Gjern har kun plads til 3 elever og derfor lidt kortere undervisningstid.
Meget mer’ musik - GRATIS
Når du er tilmeldt instrumental undervisning (småhold og soloundervisning), er alle øvrige musikhold på Den Kreative Skole
gratis. Du kan både gå til
kor og
bands og orkestre. Læs mere om de mange forskellige tilbud
her - eller bed din lærer om at hjælpe dig med at finde det helt rigtige tilbud til dig. Du kan også tilmelde dig hold inden for andre kunstarter til
halv pris. Læs mere under
hold i fold-ud-menuen
under priser og praktisk.
Pris: Prisen er reguleret efter, at I er flere på holdet, så en sæson koster 2.951 kr. (solo koster fra 5.356 kr.). Undervisningstiden justeres efter hvor mange elever der går på holdet.
OBS: Går du ikke i 2. klasse endnu? Vi har også et
klaver småhold for de mindste! Er du ældre end 7. klasse, kan du naturligvis også få undervisning. Kontakt os på kontoret, så finder vi den helt rigtige løsning til dig.
Kreaklubben
Når du tilmelder dig undervisning på Den Kreative Skole, bliver du tilmed en del af Kreaklubben. Dette koster 75 kr. per sæson. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler i skolens åbningstid. Læs mere om Kreaklubben her. Ønsker du ikke at være en del af Kreaklubben, skal du aktivt afmelde dig medlemskab, når du tilmelder dig undervisningen.