Skip to main content

Småhold CELLO

Skal celloen være dit instrument? Det er der også mange gode grunde til!
Celloen indgår i mange forskellige musikalske sammenhænge, bl.a. i symfoniorkestre. Den bliver ofte brugt i klassisk musik, men også i rytmiske sammenhænge på grund af dens melodiske egenskaber og bløde klang. 

Små instrumenthold er det helt rigtige sted at starte, hvis du gerne vil lære at spille på cello – uanset om du er nybegynder eller har spillet 1-2 år. Alle på holdet spiller cello, og der bliver masser af musik i timerne! For det er både sjovt, hyggeligt og vildt inspirerende at lære at spille sammen med andre

Der er op til 6 deltagere på et hold.

Meget mer’ musik - GRATIS
Når du er tilmeldt instrumental undervisning (småhold og soloundervisning), er alle øvrige musikhold på Den Kreative Skole gratis. Du kan både gå til kor og bands og orkestre - og særligt oplagt for dig er Strygerbanditterne, der ligger tirsdag kl. 16.25-17.15. Læs mere om de mange forskellige tilbud her - eller bed din lærer om at hjælpe dig med at finde det helt rigtige tilbud til dig. Du kan også tilmelde dig hold inden for andre kunstarter til halv pris. Læs mere under hold i fold-ud-menuen under priser og praktisk.

Underviser: Jelena Durovic
Pris: Prisen er reguleret efter, at I er flere på holdet, så en sæson koster 2.700 (solo koster fra 4.900 kr.). Undervisningstiden justeres efter hvor mange elever der går på holdet.
Start: Uge 34
Antal undervisningsuger: 37
OBS: Går du ikke i 2. klasse endnu? Vi har også et strygersmåhold for de mindste! Er du ældre end 7. klasse, kan du naturligvis også få undervisning. Kontakt os på kontoret, så finder vi den helt rigtige løsning til dig.

Meld dig ind i Kreaklubben for 75 kr.! 
Vi opfordrer alle elever til at melde sig ind i Kreaklubben. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler. Læs mere om Kreaklubben.

Småhold CELLO
Vælg ønsket hold og tryk tilmeld:

Tilmeld