Band - Gjern/Voel, Funder, Hvinningdal
Går du i 3. klasse eller derover? Elsker du musik og synes du, det er sjovt at performe? Hvad venter du på? Band er helt sikkert noget for dig! Uanset om du er nybegynder eller har spillet et par år.
Som en del af et band får du masser af musikalsk træning, og lærer at lytte - både til de andre og til det, du selv spiller – for det er nemlig en forudsætning for at spille sammen i et band. Vi spiller både kendte hits, men arbejder også med at skrive vores egne numre. Hvis det er første gang, at du skal gå til musikundervisning, er Band det helt rigtige valg! Her får du nemlig også mulighed for at prøve forskellige instrumenter!
Glæd dig til at opleve det sus, det giver, når vi sammen laver god musik. Og går du ikke i 3. klasse endnu? Prøv at kigge på vores tilbud
Band for begyndere.
Start: Uge 35
Antal undervisningsuger: 30
Se sæsonplanDeltagerne er som udgangspunkt tilmeldt hele sæsonen, men det er muligt at framelde sig efter ½ år. Dette skal ske skriftligt til administrationen senest 1. december.
Vi sammensætter vores bands, så alle får den bedste oplevelse - både musikalsk og socialt!
Vi opfordrer til, at I holder så mange af de skrevne tidsrum åbne som overhovedet muligt, da det giver os de bedste muligheder for at sammensætte nogle velfungerende og fede bands, der tager højde for både alder, niveau, genre og sammenspilserfaring. Alle indplaceringer af elever på hold sker naturligvis også i dialog med eleven selv og med forældre.
OBS. Det kan blive nødvendigt at justere starttidspunktet for de decentrale hold, afhængig af hvornår eleverne får fri fra skole og eventuelt kan nå frem med bus.
KreaklubbenNår du tilmelder dig undervisning på Den Kreative Skole, bliver du tilmed en del af Kreaklubben. Dette koster 75 kr. per sæson. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler i skolens åbningstid. Læs mere om Kreaklubben her. Ønsker du ikke at være en del af Kreaklubben, skal du aktivt afmelde dig medlemskab, når du tilmelder dig undervisningen.