Skip to main content

Super Soul-kor (15-22 år)

Vil du gerne synge i kor med de bedste af de bedste? Så er Super Soul lige noget for dig!

Super Soul består af et kor med superdygtige sangere og et orkester af talentfulde musikere. Noget af tiden øver kor og orkester hver for sig, men sangere og musikere øver også sammen, for Super Soul er ét stort musikfælleskab!
Som en del af koret får du mange spændende oplevelser. Du vil blive en del af store shows, få lov til at spille på lokale scener og til forskellige arrangementer.

Du kommer til at synge mange forskellige genrer: Soul, funk RnB, pop og både gammelt og nyt. Vi er ca. ti personer i koret, og vi synger i hver vores mikrofon, når vi øver med bandet. Du behøver ikke at have nodekendskab, men du skal kende din stemme og være klar på at udfordre den. Vi skiftes til at synge solo.

I Super Soul indgår du i et stort fællesskab, og det kræver, at du er god til at samarbejde, at du er klar på at øve dig uden for undervisningen, og at du har en god mødedisciplin.

Optagelsesprøve
Super Soul-koret er spændende, udfordrende og skønt at være en del af - men også krævende! Derfor skal du bestå en optagelsesprøve, for at kunne være med. Optagelsesprøven afholdes i august - hvor alle tilmeldte sangere vil blive kontaktet af korleder Mette Maagaard. 
Hvis du har lyst til at være med i Super Soul-koret, skal du derfor i første omgang bare tilmelde dig koret på den gule knap til højre.

Underviser: Mette Maagaard
Pris: 2048  kr. - dog gratis hvis du også er tilmeldt instrumental undervisning (småhold og soloundervisning) på Den Kreative Skole.
Start: Uge 35
Antal undervisningsuger: 31

Meld dig ind i Kreaklubben for 75 kr.! 
Vi opfordrer alle elever til at melde sig ind i Kreaklubben. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler. Læs mere om Kreaklubben.

Super Soul-kor (15-22 år)
Vælg ønsket hold og tryk tilmeld:

Tilmeld