Skip to main content

Alle fag

Småhold TROMMER

Vil du gerne spille trommer? Så er du landet det rigtige sted.
Trommerne er et vigtigt instrument i alle bands og orkestre. Det er nemlig trommeslageren der, ofte sammen med bassisten og guitaristen, har ansvaret for den grundlæggende rytme.  

Små instrumenthold er det helt rigtige sted at starte, hvis du gerne vil lære at spille på trommer – uanset om du er nybegynder eller har spillet 1-2 år. Alle på holdet spiller trommer, og der bliver masser af musik i timerne! For det er både sjovt, hyggeligt og vildt inspirerende at lære at spille sammen med andre.

Der er op til 5 deltagere på et hold.

Begynderholdet
Hvis du ikke har spillet trommer før eller kun meget lidt, så er begynderholdet noget for dig! Her skal vi have det sjovt med at lære de grundlæggende teknikker, rytmer og noder – og vi øver sammenspil på slagtøjsinstrumenter.

Fortsætterholdet 
Dette er holdet for dig, der har spillet trommer i et par år. Du har en grundlæggende trommeerfaring og har lyst til at videreudvikle på dine teknikker. Vi skal øve og udforske mere komplicerede rytmer og fills – og afprøve forskellige stilarter.   

Meget mer’ musik - GRATIS
Når du er tilmeldt instrumental undervisning (småhold og soloundervisning), er alle øvrige musikhold på Den Kreative Skole gratis. Du kan både gå til kor og bands og orkestre. Læs mere om de mange forskellige tilbud her - eller bed din lærer om at hjælpe dig med at finde det helt rigtige tilbud til dig. Du kan også tilmelde dig hold inden for andre kunstarter til halv pris. Læs mere under hold i fold-ud-menuen under priser og praktisk.


Pris: Prisen er reguleret efter, at I er flere på holdet, så en sæson koster 2834 kr. (solo koster fra 5145 kr.). Undervisningstiden justeres efter hvor mange elever der går på holdet.
Start: Uge 34
Antal undervisningsuger: 37

OBS: Hvis du er yngre eller ældre end 2.-7. kl., kan du naturligvis også få undervisning. Kontakt os på kontoret, så finder vi den helt rigtige løsning til dig.

Kreaklubben
Når du tilmelder dig undervisning på Den Kreative Skole, bliver du tilmed en del af Kreaklubben. Dette koster 75 kr. per sæson. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler i skolens åbningstid. Læs mere om Kreaklubben her. Ønsker du ikke at være en del af Kreaklubben, skal du aktivt afmelde dig medlemskab, når du tilmelder dig undervisningen. 
Småhold TROMMER

Vælg ønsket hold og tryk tilmeld:

Tilmeld