Skip to main content

Alle fag

Småhold SAXOFON

Saxofon er for dig, der gerne vil prøve kræfter med et blæseinstrument, som du både kan spille alene og sammen med andre. 
Når du kan spille saxofon, kan du indgå sammen med andre blæseinstrumenter i et orkester. Det kan også være, at du har lyst til at prøve at være frontfigur? Saxofonen giver dig en masse muligheder. 

Små instrumenthold er det helt rigtige sted at starte, hvis du gerne vil lære at spille saxofon – uanset om du er nybegynder eller har spillet 1-2 år. Alle på holdet spiller saxofon, og der bliver masser af musik i timerne! For det er både sjovt, hyggeligt og vildt inspirerende at lære at spille sammen med andre.

Der er op til 6 deltagere på et hold.

Meget mer’ musik - GRATIS
Når du er tilmeldt instrumental undervisning (småhold og soloundervisning), er alle øvrige musikhold på Den Kreative Skole gratis. Du kan både gå til kor og bands og orkestre. Et særligt oplagt orkester for dig der har valgt at spille trompet, trækbasun, klarinet. saxofon og fløjte er Blæserorkestret. Læs mere om de mange forskellige tilbud her - eller bed din lærer om at hjælpe dig med at finde det helt rigtige tilbud til dig. Du kan også tilmelde dig hold inden for andre kunstarter til halv pris. Læs mere under hold i fold-ud-menuen under priser og praktisk.

Underviser: Niels Hagner Mårup
Pris: Prisen er reguleret efter, at I er flere på holdet, så en sæson koster 2835 kr. (solo koster fra 5145 kr.). Undervisningstiden justeres efter hvor mange elever der går på holdet.
Start: Uge 34
Antal undervisningsuger: 37
Se sæsonplan

OBS: Hvis du er ældre end 7. kl., kan du naturligvis også få undervisning. Kontakt os på kontoret, så finder vi den helt rigtige løsning til dig.

KreaKlubben  
Når du tilmelder dig undervisning på Den Kreative Skole, bliver du tilmed en del af Kreaklubben. Dette koster 75 kr. per sæson. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler i skolens åbningstid. Læs mere om Kreaklubben her. Ønsker du ikke at være en del af Kreaklubben, skal du aktivt afmelde dig medlemskab, når du tilmelder dig undervisningen.   
 

Småhold SAXOFON

Vælg ønsket hold og tryk tilmeld:

Tilmeld