Skip to main content

Alle fag

Band (fra 3.-5. kl.)

Elsker du musik og synes du, det er sjovt at performe? Hvad venter du på? Band er helt sikkert noget for dig! Uanset om du er nybegynder eller har spillet et par år.

Som en del af et band får du masser af musikalsk træning, og lærer at lytte - både til de andre og til det, du selv spiller – for det er nemlig en forudsætning for at spille sammen i et band. Vi spiller både kendte hits, men arbejder også med at skrive vores egne numre. Hvis det er første gang, at du skal gå til musikundervisning, er Band det helt rigtige valg! Her får du nemlig også mulighed for at prøve forskellige instrumenter!

Glæd dig til at opleve det sus, det giver, når vi sammen laver god musik.

Undervisere: Morten Svenningsen / Lene Rahbech Rosendal
Pris: Gratis hvis du får instrumental undervisning (solo eller småhold) på Den Kreative Skole ellers 1.950 kr.
Start: uge 35
Antal undervisningsuger: 31

Skal du gå til Band på Den Kreative Skole på Bindslevs Plads 7?
Vi sammensætter vores bands, så alle får den bedste oplevelse - både musikalsk og socialt!
Vi opfordrer til, at I holder så mange af de skrevne tidsrum åbne som overhovedet muligt, da det giver os de bedste muligheder for at sammensætte nogle velfungerende og fede bands, der tager højde for både alder, niveau, genre og sammenspilserfaring. Alle indplaceringer af elever på hold sker naturligvis også i dialog med eleven selv og med forældre.

OBS. Det kan blive nødvendigt at justere starttidspunktet for de decentrale hold en lille smule, afhængig af hvornår eleverne får fri fra skole og eventuelt kan nå frem med bus.

Meld dig ind i Kreaklubben for 75 kr.! 
Vi opfordrer alle elever til at melde sig ind i Kreaklubben. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler. Læs mere om Kreaklubben.
Band (fra 3.-5. kl.)

Vælg ønsket hold og tryk tilmeld:

Tilmeld