Skip to main content

Lungekoret

I et samarbejde mellem Sundhedshuset Silkeborg, Idræt om Dagen, Lungeforeningen og Den Kreative Skole trækker vi vejret dybt ned i maven og inviterer til lungekor i Silkeborg. 

Alle med en lungesygdom herunder KOL og andre med vejrtrækningsproblemer, der har lyst til at synge er velkomne. Vi synger bl.a. sange fra DGI sangbogen og sangglæden er det bærende element, så alle kan være med! 

Effekt: Det giver øget velvære og styrker vejrtrækningen. Foruden sangtræning vægtes den sociale del højt, og der vil være tid til hygge og fællesskab undervejs.
 
Underviser: Ingrid Robak
Start: fredag 3. september (sidste gang: 20. maj). 
Sted: Orkestersalen på Den Kreative Skole, Bindslevs Plads 7, Silkeborg.
Antal undervisningsuger: 31
Pris: 800 kr. som opkræves 1. oktober (400 kr.) og 1. januar (400 kr.)

Deltagerne er som udgangspunkt tilmeldt hele sæsonen, men det er muligt at framelde sig efter 1/2 år. Dette skal ske skriftligt til administrationen senest 1. december.

OBS Den Kreative Skole vil meget gerne hjælpe med at udfylde tilmeldingsformularen, hvis der er brug for hjælp til det. 
Kontakt os på tlf. 89 70 53 00 eller kig forbi kontoret ml. kl. 10-15, man.-tors. Man kan også tilmelde sig på mail: denkreativeskole@silkeborg.dk
Lungekoret

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:

Tilmeld