Skip to main content

Alle fag

Talenthold

Talentundervisning er for dig, der allerede er en erfaren danser og gerne vil udvikle dit talent på et højere niveau.

Hvad kan du opleve i undervisningen?
I undervisningen har vi fokus på at styrke din dansetekniske kunnen og dit eget personlige udtryk. Vi inkluderer mange forskellige dansestilarter i undervisningen - for eksempel moderne dans, jazzdans, showdans, Hip Hop og klassisk ballet  - for at give dig et kendskab til alle facetterne af dansens verden.

På talentholdet får du rum til at fordybe dig i dansen med det formål, at du når et niveau, hvor du vil have mulighed for at udvikle dit talent på en videregående uddannelse, og måske en dag ende som professionel danser.

Hvornår foregår undervisningen?
Der er undervisning 2-3 gange om ugen i 31 uger:

  • Tirsdag kl. 18.00-20.00

  • Torsdag kl. 18.00-20.00

  • Udvalgte fredage i løbet af sæsonen, ca. 20 timers undervisning

  • Udover Talentundervisningen forventer vi, at du, af sociale årsager, vil deltage på skolens almindelige dansehold.

Det er din underviser, der udtager dig til talentholdet!
Kunne du godt tænke dig, at være en del af talentholdet, er det vigtigt, at du snakker med din underviser. På talentholdet skal man nemlig både være teknisk dygtig, have opbakning hjemmefra - og ikke mindst være motiveret for at yde en ekstra indsats. Skal du optages på talentholdet, kræver det derfor, at du har haft en god snak med din underviser.

Undervisere: Hanne Stubberup Randel / Jon Stage / Tammy Mary Skouboe Sørensen / Sofie Birk Kramer
Start: uge 35
Antal undervisningsuger: 31
Pris: 4.856 kr.
 
Meld dig ind i Kreaklubben for 75 kr.! 
Vi opfordrer alle elever til at melde sig ind i Kreaklubben. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler. Læs mere om Kreaklubben.