Her kan du søge efter undervisningstilbud ud fra alder og/eller område
Du kan også søge efter tilbud indenfor musik, dans, billedkunst, teater eller skrivekunst
Sang
Sangundervisningen er for dig, som har lyst til at gå på opdagelse i, hvordan du kan bruge din stemme. Det, der gør det sjovt og spændende at gå til sang er nemlig, at du lærer, hvordan du bruger din stemme optimalt og på flere forskellige måder, både i forhold til klang og udtryk.
Undervisningen
Du er med til at bestemme, hvilke sange og stilarter, vi vil arbejde med. Vi prøver forskellige ting af, og vi tager selvfølgelig udgangspunkt i dit niveau og lige præcis din stemme.
Vi er 6 sanglærere på Den Kreative Skole, og vi spænder bredt i repertoire og teknik-metoder. Hvis du har specielle ønsker, er du velkommen til at blive guidet til den rigtige lærer for dig.
Man udvikler sig rigtig meget, når man skal optræde foran andre. Derfor vil du i løbet af året vil blive tilbudt at synge ved koncerter. Der er også mulighed for, at vi arrangerer fællestimer og workshops.
Vi lægger vægt på at det skal være en god, tryg og (ikke mindst) lærerig oplevelse for dig få undervisning her hos os.
Forskellige typer af sangundervisning
Du kan vælge mellem:
- Småhold for begyndere
- Soloundervisning -find tilmelding herunder
- Sang/guitar 2i1
- Sang/klaver 2i1
- Kor
- Sang/sangskrivning 2i1
Vi glæder os til at møde dig.
Undervisere:
Pris: se prislisten
Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld