Skip to the content

Her kan du søge efter undervisningstilbud ud fra alder og/eller område

Du kan også søge efter tilbud indenfor musik, dans, billedkunst, teater eller skrivekunst 

Blæserorkester

Blæserorkesteret er for dig, der spiller på et blæseinstrument, og som har lyst til at spille sammen med andre. Du er velkommen i orkesteret, hvad enten du er ung eller voksen.  

Når du spiller sammen med andre, lærer du rigtig meget om dit instrument, dets rolle, lyde og klange. Du kommer også til at lære en masse om at lytte til det, du selv spiller og ikke mindst at lytte til de andre og den musiske helhed, I skaber sammen. Og det giver et helt særligt sus at være en del af sådan en helhed!

Som en del af orkesteret vil du komme til at deltage i Den Kreative Skoles to store koncerter - Skolernes nytårskoncerter og Forårsfestival. Det er en stor oplevelse at medvirke ved Skoleres nytårskoncerter. Her kommer du sammen med blæserorkesteret at være en del af et 100 mands stort orkester. Ved nytårskoncerterne arbejder vi også sammen med både et stort skolekor, dansere og solister. Koncerterne foregår i Jysk Musikteater, og vi spiller for fyldt sal!

Årets anden koncert er Forårsfestivalen, Den Kreatives Skoles forårskoncert. Her spiller vi alene. 

Vi glæder os til at spille sammen med dig!

Tid: Man 17.00-18.00
Start: 14.09.20
Lokale: i 2
Antal uger: 31
Pris: Gratis hvis du får instrumental undervisning på DKS ellers 1.880 kr. + 75 kr. for Kreaklubben


Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld