Skip to main content

BANDKLUB Kjellerup og Frisholm

Tilmeld dig Bandklubben

Undervisere: Tejs Dragheim-Lauritsen
Pris:
975 kr. for en hel sæson.
Start: Efterår '23
Tid: Kjellerup: Mandage 15:00-16:15 (& måske 16:15-17:30) Frisholm: Onsdage 14:00-15:15

Du kan altid forhåndstilmelde dig Bandklubben gratis og helt uforpligtende. Vi holder løbende øje med forhåndstilmeldingslisten og sammensætter i takt med denne vores bands. Det er vores erfaring, at de bands, der har det sjovest sammen, er dem, hvor elevernes niveau, alder og ambitioner matcher hinanden godt. Derfor sammensætter vi altid bands med øje for, hvem, vi mener, passer godt sammen - gerne på baggrund af en lille snak med dig.

OBS: Når du forhåndstilmelder dig må du gerne krydse af ved så mange øvetidspunkter som muligt. Alle elever har selvfølgelig kun én ugentlig øver, men vi ender tit med at måtte sortere på baggrund af mulige øvetider

Hvad rimer på fri kreativitet og fællesskab? Bandklubben!
Bandklubben er et nyt sammenspilstilbud for børn og unge i Kjellerup og Frisholm, der har lyst til at udforske deres kreativitet og musikalitet. 

Ideen til Bandklubben udspringer fra et ønske om at etablere et stærkt og skabende musikalsk fællesskab, hvor der er frihed til at være kreative sammen.

Bandklubben er for alle!
Man kan sagtens gå til sammenspil og være med i et band, uden at man i forvejen går til soloundervisning på en musikskole!
Kjellerup og Frisholm Bandklub er derfor oplagt for de børn, der slutter deres forløb i kulturklasserne, og som ønsker at forsætte med at spille og arbejde med musik sammen med andre. 

Du er med til at bestemme, hvordan musikken spiller!
I Kjellerup og Frisholm Bandklub arbejder vi udelukkende med originalmusik og med at skabe musik i fællesskab som band. Børnene får, i sammenspil med hinanden, lov til at skabe alt musikken selv, helt fra bunden, mens underviseren arbejder som en banddoktor, der facilitere processen. Undervisernes største fokus er at skabe og underbygge stærke fællesskaber og venskaber, hvor vi sammen kan udforske, hvad det vil sige at skrive eget musik og spille det sammen som band.

TILMELD DIG HER