Skip to main content

Lasse Høj Jakobsen

Lasse om sit fag

"Violinen er et meget udtryksfuldt instrument, og musik er følelsernes sprog. Det er et krævende instrument at lære, men til gengæld er fornøjelsen kæmpe stor, når man opdager, hvor meget kraft, der kan komme ud af en violin. Jeg ELSKER violinen og vil glæde mig til at lære dig at spille på den."

Undervisningen

"Allermest brænder jeg for at formidle glæden ved at spille musik. En anden ting, der er meget vigtig for mig, er at vise den magi, musikken fremelsker på mange planer i din bevidsthed og i dit nervesystem. Og det vil jeg virkelig gerne lære fra mig. Musik fremmer menneskets følelsesmæssige intelligens. Det er en uvurderlig gave, der kommer til udtryk mange andre steder end i selve udøvelsen af musik. Når børn lærer at spille musik, får de lettere ved at navigere i og forstå deres egen og andres følelser. Det, synes jeg, er kæmpestort."

Baggrund

Lasse er uddannet på henholdsvis på Rytmekonservatoriet i København og det Jyske musikkonservatorium i Århus. Han har spillet violin siden han var 4 år gammel. Lasse har turneret i mange lande med forskellige orkestre, bl.a i New Zealand, Mexico, Tyskland, Sverige og Norge. Han har desuden undervist som violinlærer på Den Kreative Skole i 11 år, og som rytmisk violinlærer på Det Jyske Musikkonservatorium i 7 år. 

Han siger selv, at han ligner en skaldet rocker, men at han er blid som et lam. 
Lasse Høj Jakobsen

E-mail : lhj@denkreativeskole.dk

Telefon : 31261098

Underviser i: