Skip to main content

Alle fag

E-musik (5.-8. kl.)

Du kender sikkert nogen af dem - Trentemøller, Hej Matematik, Daft Punk og Massive Attack. Fællesnævneren er Elektronisk MusikPå E-musik går vi bag om teknikken og lærer, hvordan man komponerer og opbygger musik fra bunden i denne spændende stil.

Vi arbejder med samplere, synths, loops, filtre, oscillatorer, effekter, MIDI, automatisering, sequencing, MATRIX editering, SYS X, event lister, sync. af iPads og meget meget MEGET mere!
Samtidig lærer du også grundlæggende lydteknik, såsom harddisk recording, bouncing, dithering, miksing og mastering således, at du er godt rustet til at få lavet en god lyd på dine kompositioner.

Vi deltager i en række koncerter og workshop i løbet af sæsonen. Her nedenunder kan du se nogle af dem fra sæson 22/22.

Video fra vores minikoncert foran Den Kreative Skole for at fejre Silkeborgs grundlæggelse i 1868


Video fra vores julekoncert i Tvilum Kirke d. 8 december 2022

Vi arbejder også med det visuelle i forhold til musikken og få værktøjer til at skabe en helhed mellem det visuelle (VJ) og musikken (DJ) i udtrykket

Video fra øvning på Den Kreative Skole 

Vi bruger flere platforme:
LogicPro på Mac
Ableton Live Mac
Launchpad Pro
Launchpad på iPad
Garageband påiPad
Line6 på Mac Music Box
GrandVJ til visuals på Mac

Vi starter fra bunden, så alle kan være med på dette spændende kursus. Du behøver heller ikke kunne spille på et instrument, men lidt musikviden er en fordel.
Ellers opgraderer vi din musikviden og teknik efterhånden som vi får bruge for det.

Video fra øvning på Den Kreative Skole

Se ind på vores Website for mere info:

Underviser: Flemming Giese
Start: Uge 35
Antal uger: 31
Pris: Hvis du er tilmeldt instrumental undervisning (småhold eller solo) er øvrige musikhold GRATIS, ellers er prisen 1.950 kr. for hele sæsonen.

Meld dig ind i Kreaklubben for 75 kr.! 
Vi opfordrer alle elever til at melde sig ind i Kreaklubben. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler. Læs mere om Kreaklubben.
E-musik (5.-8. kl.)

Vælg ønsket hold og tryk tilmeld:

Tilmeld